Hvad der ofte siges at være "kulfiber" er faktisk forkortelsen for "kulfiberforstærket komposit". Det fulde engelske navn på "carbon fiber reinforced composite" er "Carbon Fiber Reinforced Polymer", forkortet til CFRP.
Støbeprocessen af kulfiberforstærkede kompositter er hovedsageligt opdelt i tre trin: støbning, hærdning og afstøbning.
Det indledende forberedelsesarbejde omfatter: formforberedelse, limforberedelse, kulfiberstofforberedelse.
Når vi siger, at "kulfiber" er dyrt, mener vi faktisk, at prisen på dele, der er forarbejdet af råmaterialet af "kulfiberforstærket komposit", er meget dyr. Det er dyrt, fordi "materialeomkostningerne" og "procesomkostningerne" er relativt høje.
"Kulfiberforstærket komposit" er et materiale dannet ved at arrangere "kulfiber" materialer i en bestemt retning og bruge klæbende polymermaterialer. Bindingspolymerer er sædvanligvis termohærdende harpikser såsom epoxyharpikser, men nogle gange andre termohærdende eller termoplastiske polymerer såsom polyester, vinylestere eller nylon. Ud over kulfiber kan kompositter også indeholde aramidpolyamider, polyethylen med ultrahøj molekylvægt, aluminium eller glasfibre. Egenskaberne af det endelige "kulfiberforstærkede komposit"-produkt kan også påvirkes af typen af additiv, der indføres i bindingsmatrixen.
Den mest grundlæggende byggesten af kulfiberforstærkede kompositter er kulfiberfilament, og de grundlæggende råmaterialer til kulfilament er præpolymer polyacrylonitril (PAN), rayon eller petroleumsasfalt. Kulfilamentet omdannes derefter kemisk og mekanisk til et kulfiberstof, som bruges til at lave kulfiberdele.